Rosier, Paderborn

Center for erhvervskøretøjer

Optimal lagring af reservedele til erhvervskøretøjer

Köhler HST og META skaber lagerløsning til Rosiers nye center for erhvervskøretøjer i Paderborn


Med opførelsen af et helt nyt center for erhvervskøretøjer styrker Autohaus Rosier sin tilstedeværelse i Paderborn. Til lagring af en lang række individuelle enkeltdele og reservedele har Rosier valgt et treetagers hyldereolanlæg baseret på META MULTIFLOOR, som er integreret præcist i den specificerede bygningsstruktur. Koncept, planlægning og montering blev udført af forhandleren Köhler HST, som er specialiseret i skræddersyede reol- og lagersystemer, og som er lagerteknikeksperten META-Regalbaus faste samarbejdspartner på dette område.

Da kapaciteten i det hidtidige anlæg var neget tæt på at være helt udnyttet, besluttede Rosier at bygge et nyt, større Mercedes-Benz erhvervskøretøjscenter for lastbiler, busser og kassebiler. Med den centrale beliggenhed i industriområdet Mönkeloh har det nye anlæg en endnu bedre forbindelse til motorvej 33. Det ca. 35.000 kvadratmeter store areal omfatter nu et stort værksted til reparation og vedligeholdelse af lastbiler, busser og kassebiler, en separat dialogreception, moderne ventezoner, et klargøringsområde til køretøjer, salg af reservedele og tilbehør, kontorer, en Dekra-synsstation samt tilstrækkelige parkeringspladser og manøvrearealer. Der er derudover planlagt et præsentationsområde til salg af kassebiler og varevogne i den nye bygning. På grund af den stadigt stigende efterspørgsel er værkstedskapaciteten til lastbiler og busser udvidet betydeligt i det nye anlæg. Der er imidlertid også indrettet en nyhed i form af et separat kassebilværksted i Rosier-centret for erhvervskøretøjer i Mönkeloh. Kunderne nyder godt af minimal stilstandstid takket være forlængede åbningstider og 24-timers nødservice.

Det nye treetagers META MULTIFLOOR hyldeetageanlæg.

Projektdata

Objekt: Rosier, Paderborn
Installerede META-produkter: META MULTIFLOOR treetagers hyldereolsystem
  META stålkonstruktionsløsning
  META MULTIPAL pallereol
  LED-belysning

Opgave

En anden del og et vigtigt element i logistikkæden er det nye reservedelslager til erhvervskøretøjer, som blev integreret præcist i den specificerede bygningsstruktur. Et treetagers hyldereolsystem baseret på det nye META MULTIFLOOR-reolsystem med stålkonstruktionselementer er designet i tæt samarbejde mellem Rosier, Köhler HST og META, og det bruges til lagring af enkeltdele på de 1.300 mm brede hylder.

Dette nye modulsystem META MULTIFLOOR er statisk og konstruktionsmæssigt yderst fleksibelt i anvendelse, og det medvirker derfor til at forenkle kundespecifikke tilpasninger af lagerløsningen - om nødvendigt også iht. statiske krav. META MULTIFLOOR byder på en bred vifte af anvendelsesmuligheder: fra fritstående reoler til picktowers i flere etager, langreoler og hjul-/dæklagre, højreoler til industritrucks og meget mere. Også den maksimale udnyttelse af hylderne takket være den udvendige fastgørelse af hylderne og de alsidige sammenkædningsmuligheder er unikke fordele ved dette system. Den særlige konstruktion og reduktionen af komponentantallet gør derudover dette modulsystem omkostningseffektivt med den konstant høje kvalitet, som META er kendt for.

De lagerarealer, der er etableret med dette system, bliver knyttet til de lagrede varer på en måde, der muliggør hurtigst mulige og mest systematiske adgang. De individuelle lagerområder og -pladser er registreret digitalt og knyttes automatisk til nye tilføjede artikler.

Stålkonstruktionsløsningen fra META kombineret med META CLIP-etageanlægget.
Maksimal udnyttelse af pladsen på tre etager kombineret med korte og optimerede plukkeveje.

Målet var en skræddersyet og fleksibel lagring af en bred vifte af produktgrupper med maksimal rumudnyttelse på tre etager, samtidig med at plukkevejene skulle være korte og optimerede. Hurtigt omsatte emner, små dele, nye dæk, specielle dele osv. har således faste lagerpladser, der opfylder kravene. Også det integrerede varemodtagelsesområde blev af Köhler HST udstyret med henblik på natleverancer.

Særlige områder til lagring af store dele, gitterkasser og endda nye dæk er placeret i området med de integrerede palleoverførselsstationer og platformsområdet på øverste etage. Med en tilladt belastning på 500 kg pr. m² er det øverste niveau også optimalt til tungere lageremner på paller. Der er desuden installeret en META MULTIPAL-pallereol som bufferlager.

Endelig har META også udviklet LED-belysningen i etageanlægget. Her samarbejder lagerteknikspecialisten med base i Arnsberg med en fast samarbejdspartner, så kunderne også på dette område kan tilbydes en omkostningseffektiv løsning – både med hensyn til anskaffelse og løbende driftsomkostninger.

Rosier 5

Partnerudtalelse Köhler HST


"Vores fælles lagerløsning overbeviser kunden", forklarer Christian Figgen, der er forretningsfører hos Köhler HST.

"Vi var i stand til i fællesskab at udvikle et lagerkoncept, der var afstemt efter kundens behov, og vi kunne med succes udnytte vores samlede ekspertise."